Facebook Pixel

macrame vægtæpper

Det smukke boho inspireret macrame vægtæppe menes at stamme fra det 13. århundrede, hvor det kom til Europa via Spanien. Ordet, som betyder frynser, siges at stamme fra et arabisk væverudtryk. De arabiske håndværkere knyttede overskydende garn og tråd langs kanterne på håndvævede stoffer, så de blev til elegante dekorative frynser på slør og sjaler og endda håndklæder. 

Efter det 13. århundrede udviklede macramekunsten sig i Europa og selv sømænd lavede macramegenstande i deres fritid, som de kunne sælge eller bytte når de gik i land. Knyttemetoderne blev derefter også brugt til at lave hængekøjer, klokkefrynser og bælter.

Selvom macramemoden forsvandt efter 1800-tallet, blev det igen populært 1970erne til både vægophæng, duge, sengetæpper og beklæningsgenstande. Macramepopulariteten dalede i 1980erne, men i dag er det kommet på mode igen, både til smykker og de legendariske macrame vægtæpper. Der er ingen tvivl om, at macrame har fået et comeback og innovative kunsthåndværkere og designere fortsætter med at bruge denne gamle kunst til at dekorere deres hjem og frembringe både neutrale og stærke farver. Det er forståeligt, at macrame har vundet indpas i de danske hjem igen, for de har en charmerende vintage stil, og hvert stykke giver dit hjem et ekstra strejf af hygge. 

På Designerportalen har vi et fantastisk udvalg af macrame vægophæng som bliver leveret af Shahla fra marcrame_art.dk Shahla bruger kun 100% bomuldsgarn til sine farverige vægtæpper og planteophæng. Du kan både finde traditionelle vægtæpper i lækre farver og unikke designs som f.eks livets træ og det berømte vægtæppe med fjer.

Planteophæng

I 1970'erne kunne man slet ikke få nok af macrame-planteophæng og de har fået et comeback de sidste par år. De farverige planteophæng fra 70erne har vi dog ikke fået tilbage. De nye versioner er enklere i lyse og naturlige nuancer. Macrame-planteophæng kan bruges til meget andet end planter. Du kan f.eks hænge en skål med frugt, en vase med blomster eller en krukke med kuglepenne over dit skrivebord.

Udendørs pynt

Du kan skabe et strejf af bohemestil på din terrasse, veranda eller altan med en række macrame planteophæng eller vægophæng. Det er bedst at hænge dem op i et overdækket område, for de er normalt lavet af naturlige fibre.

Vægtæppe i børneværelset

Macrame har et blødt look, der kan røres ved og derfor er det egnet til børneværelset. Vælg et farverigt vægophæng og kombiner det med tæpper og tapet i matchende farver.

Macrame hængekøjer

Selvom en macrame hængekøje traditionelt bruges udendørs, kan den fungere endnu bedre inde, hvor den kan give dig en følelse af total afslapning. Hæng en hængekøje i et hjørne for at få en afslappet læsekrog eller slap af i din hængekøje på en overdækket terrasse.

Macrame til stole

Macrame er robust, blød og smuk på samme tid, hvilket gør det til et perfekt stolebetræk. En stol med macrame ser charmerende og usædvanlig ud og er ganske behagelig at sidde på.

Sådan laver du dit eget macrame vægtæppe

Vil du prøve at lave din egen macrame vægophæng? Det er faktisk ikke så svært at komme i gang. Hvis du kender de grundlæggende knuder kan du skabe dit helt eget macrame-mesterværk og selvom du er begynder er der masser af lette mønstre du kan starte med, som stadig ser fantastiske ud. 

Materialer

Du skal bruge en dyvel til at fastgøre dine snore. Det kan være en almindelig træpind fra et byggemarked eller en simpel trægren, du har fundet i din have eller i skoven.

Det er op til dig hvilke snore du foretrækker at bruge, men som udgangspunkt er det bedst at bruge bomuld. Derudover skal du bruge en god skarp saks og et målebånd.

Inden du begynder skal du lære at lave de 3 grundlæggende Macrame-knuder

  • Råbåndsknob - Lær hvordan du gør her 
  • Lærkehovedknob - Lær hvordan du gør her 
  • Dobbelt halvstik - Lær hvordan du gør her 

Når du er klar til at gå i gang, er det letteste at følge en YouTube video trin for trin. Hvis du er helt ny i faget, så start med dette lille enkle vægophæng for nybegyndere. 

Efter du har lært det grundlæggende i videoen ovenfor, kan du fortsætte med mere avancerede mønstre. Dette smukke vægophæng i lag er perfekt til begyndere med klare instruktioner der er nemme at følge.

Uanset om du laver dit eget macrame vægtæppe eller vælger at købe dit vægophæng på Designerportalen, så giver det et strejf af unik hiphed i dit hjem, som du ikke finder andre steder.